Handmade in Denmark

Fragt 29,75 kr.

Fri fragt ved køb over 499 kr. 

Brenderupkloden - vartegnet for vor smukke egn og by

Brenderupkloden på Grundlovsdag den 5. juni.

Brenderups vartegn

Brenderupkloden symboliserer åbenhed og samhørighed. Kloden er udført i 9 “ringe”, udskåret i 2,5 cm tyk Cortén stålplade. Fra den 2-dimensionelle plade rejser Kloden sig i 3. dimension i et enkelt udtryk, der giver skulpturen en spændende dynamik. Når du passerer Kloden, vil de 9 ringe indbyrdes bevæge sig – også om natten når lyset forandrer Kloden. Kloden er med sit smukke, rustbrune udtryk blevet en del af landskabet, samtidigt med at den hæver sig over det. De 9 ringe symboliserer, at vi udgør en helhed på vores runde jord. For Brenderups borgere symbolierer den, at du enten er på vej ud i verden eller er ved at være hjemme. Brenderupkloden er udformet af Ole Flensted og blev skåret og sat sammen på Kragelund Smedie i 2015.

Sponsorerne

Genopførslen af Brenderupkloden blev muliggjort med financiel støtte af: Albani Fonden, Energi Fyns almene Fond, Familien Justesens Fond, Middelfart Industriforenings Fond, DagliBrugsen Brenderup, Fakta Brenderup, Brenderup Lægehus, Middelfart Kommune, og mange lokale har medvirket i arbejdet: KH-tømrerne, Murerfirmaet Jørgen Lundsgaard, Boye Jensen minientreprise, Gelsted Transport, Hans Nygaard smedie, Brenderup og Omegns Erhvervsforening, Brenderup Højskole, Flensted Mobiler og flere private.

Brenderupklodens historie

Den første klode blev opført i 1988 af “Lauget til Klodens Bevarelse”, som var stiftet af lokale indbyggere, institutioner og virksomheder, bl.a. Jørgen Bøgholm, Brenderup Højskole, Geografforlaget og Flensted Mobiler. Lauget fik muligheden for at overtage den meget markante rekvisit fra “Mysteriespillene” på Gladsaxe Teater, den 5 meter høje klode opført i træ. Men efter 25 år i sol, rusk og regn fik stormen Bodil blæst kloden ned i 2013.

Det nye Klodelaug

Det viste sig snart at Brenderups indbyggere savnede kloden, Brenderupkloden var efter 25 år blev byens vartegn, og et nye laug, “Klodelauget”, blev stiftet i 2014 med det formål at genopføre Brenderupkloden.

På et meget kold februardag i 2016 blev den nye Brenderupklode indviet og døbt i lokal æblecider.

Klodelauget inviterer dig til at “indtage” klodehøjen: sæt dig og meditér. Føl hvorledes verden drejer rundt om dig, og hvordan verden drejer rundt i universet – du sidder midt i al denne bevægelse og falder selv til ro.

Men pas på hovedet: den nye Brenderupklode er MEGET solid!