@flenstedmobiles

På @flenstedmobiles deler vi inspiration til indretning og styling med vores udvalg af over 150 forskellige håndlavede mobiler.

Tre generationer

Siden 1953, hvor uromager, Christian Flensted, klippede vores allerførste mobile til sin datters dåb, har håndværket og legen bevæget sig i os generation efter generation. Først til anden generation; Ole og Aase, og anden generation; Christine. Hver generation med sin egen stemme, men med selvsamme kærlighed til vores lette og legende håndværk. I dag bygger vi videre på det fundament Christian Flensted byggede, med en dyb respekt for kvalitet, en stolthed over det danske håndværk og en lyst til at skabe glæde gennem bevægelse. Ligesom vores mobiler aldrig står stille, udvikler vores håndværk sig og føres videre med omhu, hjerte og fantasi - generation efter generation.

Balance

Midt på Fyn, i den gamle gule skolebygning Frederiksminde i Brenderup, har Flensted Mobiler haft hjemme siden 1972. Omgivet af gule rapsmarker og grønne skovlommer opstår her en særlig ro — en balance mellem det ydre landskab og det indre liv. Vores mobiler er skabt med netop denne balance for øje. De minder os om at stoppe op et øjeblik, finde ro og genfinde forbindelsen til os selv og til nuet. Mobilerne bevæger sig ikke hurtigt eller voldsomt – de danser stille og roligt med luften omkring dem. En visuel pause, der bringer harmoni i en travl verden. Hos Flensted Mobiler tror vi på, at balance i livet begynder med de små ting. Derfor bliver hver mobile stadig skabt i hånden – med tid, omhu og respekt for detaljen. For i den rolige bevægelse, i det lette svæv, ligger en stille påmindelse: At balance ikke skal jages, men skabes.

Bevægelse

Hos os handler bevægelse ikke kun om fysik, men om fantasi. Om at lade tankerne svæve, og give plads til det skæve. Vores mobiler er født ud af en kærlighed til det legende, det finurlige og fantasifulde. De er skabt til at bevæge - ikke bare i de hjem, de bliver en del af, men i os. For hos os er fantasi ikke noget vi vokser fra, det er noget, vi vokser med. Og i vores univers får selv de skøreste idéer lov til at svæve frit og bevæge, bogstavelig talt.

Håndlavet i Danmark

Vores mobiler er håndlavet i Danmark siden 1953 — Inspireret af naturens bevægelse, Christian Flensteds legende tilgang og født ud af selvsamme designtradition, som har givet os PH-lampen og Ægget. Alle vores mobiler er rundet af den danske designtradition, hvor form og funktion går hånd i hånd og hvor æstetikken opstår i balancen mellem minimalisme, kvalitet og håndværk. For os handler det ikke om at imponere, men om at skabe øjeblikke af ro og nærvær - øjeblikke, der forbinder os til rytmen i nuet omkring os. For vi tror på at godt design ikke skal forklares — det skal mærkes.