Harmoni, beskyttelse og balance
Når vi tænker på mobiler i dag, tænker mange af os på Alexander Calders smukke bevægelige skulpturer, som har været med til at forme den moderne forståelse af mobilen.
Men historien om hængende objekter – mobiler/uroer – går langt længere tilbage.
Længe før mobilerne som kunst, design, udsmykning og dekoration fandt vej til gallerier, museer og moderne hjem, kunne man finde fine hængende konstruktioner over hele Skandinavien og Østeuropa. De hang over spiseborde, over vugger og midt i familielivet - primært på gårde på landet.
Disse tidlige uroer var mere end blot dekoration.
De var forbundet med forestillinger om beskyttelse, harmoni, frugtbarhed og balance. De bevægede sig stille med luften i hjemmet og afspejlede en verden, hvor naturen, årstidernes skiften, overtroen og hverdagslivet var tæt forbundet.
Før uroen blev til design
På tværs af Nord- og Østeuropa havde disse hængende objekter forskellige navne:
Uro i Skandinavien, himmeli i Finland, sodai i Litauen og pająki i Polen.
De optrådte i forskellige kulturer og traditioner og blev ofte fremstillet af enkle naturmaterialer som halm, siv, tråd og papir.
I Danmark var halmuroer en del af de tidlige juletraditioner og kunne findes i landlige hjem allerede i slutningen af 1800-tallet.
I Finland hang geometriske himmeli-ornamenter over spisebordet fra jul til midsommer og blev betragtet som en måde at sikre en god høst i det kommende år.
I Litauen blev sodai hængt over vugger og familieborde som symboler på harmoni, frugtbarhed og trivsel. Nogle traditioner beskrev dem endda som små modeller af selve universet.
Og i Polen mente man, at farverige pająki kunne beskytte hjemmet og bringe velstand til familien.
Bevægelsens betydning
Det, som disse traditioner havde til fælles, var ikke blot det at hænge dekoration op fra loftet – men selve bevægelsens betydning.
Mange historiske beskrivelser fremhæver, hvor let disse former reagerede på selv de mindste luftstrømme i et rum. Den stille bevægelse var ikke tilfældig; den var en del af deres betydning.
Man mente, at de kunne skabe harmoni i hjemmet.
Bringe ro.
Beskyttelse.
Held.
Og balance mellem mennesker, naturen og livets skiftende rytmer.
I den forstand var uroen aldrig helt statisk.
Den blev en del af rummets liv.
Symboler i luften
Det er interessant, at mange af disse objekter blev placeret på særligt betydningsfulde steder:
over spisebordet,
over en vugge,
eller midt i hjemmet.
Loftet blev mere end blot tom plads – det blev et sted for symboler, bevægelse og stemning.
Også i dag er der noget genkendeligt ved denne tanke.
I Flensted-familien er det en følelse, vi kender godt, og som vi har levet med gennem tre generationer.
En mobile forandrer stadig et rum – stille og roligt.
Ikke ved at fylde rummet ud.
Men ved at bevæge sig blidt i det.
Fra folketradition til moderne hjem
I det 20. århundrede bragte kunstnere som Alexander Calder hængende former og bevægelse ind i den moderne kunsts verden.
Da Marcel Duchamp så Calders bevægelige skulptur i hans atelier, gav han den navnet mobile – latin for "bevægelig" – og dermed begyndte et nyt kunstnerisk sprog at tage form.
Men historien om bevægelse, balance og hængende former begyndte ikke i det tyvende århundrede.
Skandinaviske uroer kan ses som en del af denne længere tradition – hvor bevægelse, balance og stemning bringes ind i hjemmet.
Ikke som en direkte videreførelse af én bestemt folketradition, men som en del af et fælles kulturelt sprog bygget op omkring bevægelse, balance og hjemmet.
I Flensted Mobiler blev vores allerførste uro, Lykkestorkene, skabt af Christian og Grethe Flensted i 1953 som en gave til deres datter Mette. Tre storke klippet i papir blev bundet op i 2 halmstrå og hængt op over hendes vugge.
Selvom den var med i en ny æra inden for skandinavisk design, opstod den også i en del af verden, hvor hængende dekorationer havde været en del af hjem og familieliv gennem århundreder.
Over hele Skandinavien har uroer gennem århundreder hængt over vugger, spiseborde og midt i hjemmet – og bragt bevægelse, symbolik og stemning ind i hverdagen.
Historien om Flensted Mobiler ikke kun knyttet til den moderne, nordiske designhistorie, men også til den langt ældre skandinavisk tradition for uroen.
Også i dag bærer en uro stadig noget af denne tradition med sig:
en forbindelse mellem bevægelse, hjemmet og de mennesker, der lever i det.
Afslutning
På tværs af århundreder og kulturer har hængende objekter taget mange forskellige former.
Alligevel taler de stadig til noget dybt menneskeligt:
Ønsket om at skabe hjem fyldt med balance, lys, ro og blide bevægelser.
