Mobilecentret “Frederiksminde”

Familien Flensted har tænkt, tegnet, klippet og samlet utallige mobile-ideer i ”Urocentret” på Frederiksminde, siden familien og virksomheden flyttede hertil i 1972

Der var så dejligt ude på landet

Flensted Mobilers domicil ”Frederiksminde” er smukt beliggende midt i den skønne danske natur – på Fyn og nær ved Brenderup. Stedet er en nedlagt skole med en lang historie. Uromageriet flyttede hertil i 1972, hvor mange skoler var blevet nedlagt og slået sammen. Med Flensted Mobiler kom der igen uro og gang i den gamle skolebygning.

Fra fattiggård til Urocenter

Frederiksminde skole blev grundlagt i 1828 i en anden smuk bygning, blot et langt stenkast fra, hvor Flensted Mobiler holder til i dag. I 1892 blev forholdene dog for trange, hvorfor skolen flyttede skolen lidt op af bakken til den gamle fattiggård. Så først var her fattiggård. Så blev stedet til den nye “Frederiksminde” skole, og da firmaet flyttede ind blev det et Urocenter.

 

Familien på trappen foran den del af den gamle skole, der er parrets privatbolig

Det er vort håb at den gode atmosfære omkring “Frederiksminde” følger vore mobiler på deres rejse ud i verden.