Hvor længe holder en Flensted mobile?
Vi hører ofte at vores mobiler går i arv. Et eksempel på vores mobilers holdbarhed er godt fortalt, af en kvinde som havde arvet en Science Fiction mobile efter sin bedstemor, og bedstemoderen havde vel og mærke haft mobilen i 30 år!
Vi har testet mobilerne (og tester til stadighed) i vores eget hjem, og vi har haft den samme mobile hængende i mere end 20 år, så mobilerne kan bestemt holde en del år.
Hvordan rengør jeg min mobile?
Mobiler fremstillet i karton bør kun børstes forsigtigt med en blød børste.
Mobiler af træ, aluminium eller plastic kan desuden tørres forsigtig over med en hårdt opvredet klud med en let opløsning af opvaskesæbe.
Kan Jeres mobiler hænge udendørs?
Desværre ikke: da vore mobiler er designet til indvendig udsmykning, er de følsomme overfor selv den mindste vind og egner sig ikke til udendørs ophæng.
Falmer mobilerne?
Til mange af mobilerne er der brugt plastfolie, et materiale der er let at rengøre og som på grund af lystætheden falmer meget lidt. Mange af vores mobiler er også lavet af karton og selvom vi bruger karton af en meget høj kvalitet, falmer dette materiale en smule gennem årerne. Karton er ikke lystæt. En lille tommelfingerregel er, at de røde farver har mere tendens til at falme end de blå farver.
Du kan forsinke mobilernes falmetid ved at undgå at udsætte dem for direkte sollys.